Regler og Etik

Kend dine regler

Regler og Etik

En Wing Tsjun skole er ikke et fitnesscenter eller en helseklub. Vi har vores egne, delvist usædvanlige, regler som er blevet opbygget gennem årene. Vil man blive medlem, skal man kende og følge disse regler, også selvom de kan virke sære til at starte med.

Hjælp dine medstuderende, nye som gamle, til at kende og forstå reglerne. Det giver os alle en bedre og mere optimal atmosfære at træne i.

Regler


Al træning sker på eget ansvar og for egen risiko. Instruktør og træningspartner kan ikke gøres ansvarlig for evt. skader der måtte opstå som følge af udøvelse af træningen.

Disciplin tages alvorligt. Alle udøvere skal vise respekt for instruktører og de øvrige udøvere, både i træningssalen og udenfor, uanset bæltefarve og alder. Instruktøren kan fratage en udøver retten til træning på grund af manglende disciplin.

Du skal medbringe dit Wing Tsjun pas hvis du skal deltage i seminarer, gradueringer eller besøger en anden Wing Tsjun International Skole. Det er kun den Nationale Chief-Instructor (Sifu Ragnar Holm) der kan skrive resultater af graduering ind i et gyldigt WTI Pas. Hvis dit pas ikke indeholder WTI stempel, billede og din signatur, er det ikke længere gyldigt. Et WTI pas er dit bevis på at du er medlem af Wing Tsjun International.

Din træning skal foregå i Wing Tsjun International standard uniform. Den består af en WTI T-Shirt eller jakke og WTI Bukser. Såfremt det er din første dag, kan du møde op i sorte bukser og hvid T-Shirt. Sikkerhedsudstyr kan kraftigt anbefales. For en sikkerheds skyld: bær ikke halskæde, armbånd, ringe eller lignende.

Du må ikke være påvirket af alkohol eller euforiserende stoffer.

Personlig hygiejne er vigtig. Under din træning vil du komme tæt på dine medstuderende. Hold derfor din krop og dit tøj rent. Undgå kropslugte og dårlig ånde. Hvis du har en sygdom eller virus der kan smitte, bedes du blive hjemme. Hvis du har vorter på dine hænder, skal de fjernes eller tildækkes med plaster.

Kom til tiden. Hvis du ikke kan nå træningstiderne, skal du have tilladelse af Sifu til at komme midt i timerne.

Når du træder ind i træningslokalet, er det påbudt at bukke for billederne af Yip Man, Leung Ting, Allan Fong, Thommy Luke Boehlig og Sifu Ragnar. Dette er ikke en religiøs handling men en asiatisk tradition hvor vi udtrykker respekt og taknemmelighed for vores Si.Tai-Gung, Si-Jo, Si-Gung og Si-Fu. Disse udtryk er de korrekte at bruge for at tiltale vedkommende i og udenfor lektionerne.

Undgå kropssprog der kan blive misforstået (krydsede arme foran sig, hænderne på hofterne). Når din instruktør har lært dig noget nyt eller rettet en fejl ind, skal du bukke for at takke ham/hende.

Kald ikke på din instruktør som du ville tilkalde en tjener. Tal til vedkommende i normalt toneleje. Lad være med at røre din instruktør uden tilladelse. F.eks lægge armene om vedkommende i en kammeratlig facon.

Lad være med at sprede dårlig atmosfære, men vær venlig og hjælpsom. Hvis du bliver vist en teknik, skal du træne den først, derefter stille spørgsmål. Du vinder ingen venner ved at være entusiastisk omkring andre stilarters "uovervindelige" tekniker. Din instruktør kan blive nødsaget til at vise dig at der ikke findes "uovervindelige" tekniker.Dine instruktører og de fleste af eleverne er overbevist om at Wing Tsjun er den optimale form for selvforsvar. Det er de i deres fulde ret til. Andre stilarter vil være overbevist om at deres er det mest optimale. Alle har ret til deres egen mening. Du bedes afholde dig fra at såre tilhængere af andre stilarters følelser. Du må ikke kritisere andre stilarter eller deres instruktører offentligt. Vi ønsker at eksistere i harmoni med andre klubber og deres stilarter. I offentligheden ønsker vi at kampsport og kampkunst fremstår som en stor familie. Skad ikke Wing Tsjuns gode ry og opfør dig så vi aldrig behøver at skamme os.

Hvis du tager gæster med til træning, er det på dit ansvar. Gæsterne skal præsenteres for den instruktør der er på det forestående hold. Reglerne skal oplyses af dig til gæsten før gæsten kan træne med. Tænk over hvem du tager med til træning. Det er ikke alle der passer ind i vores skole. Tænk over hvem det er du har med, det reflekterer direkte på dig.

Wing Tsjun skal kun bruges som sidste udvej i selvforsvar.

Etik


Forbliv disciplineret: Fasthold dig selv etisk som en kamp kunstner.

Praktiser høflighed og retfærdighed: Tjen samfundet og ær din familie.

Elsk dine træningskammerater og klassekammerater: Vær forenet og undgå konflikter.

Begræns dine lyster og udøvelse af legemlige fornøjelser: Bevar den rette ånd.

Træn flittigt og gøre det til en vane: Vedligehold dine færdigheder.

Lær at udvikle åndelig ro: Afhold dig fra konflikter og slagsmål.

Deltag i samfundet og vær nænsom i din opførsel.

Hjælp de svage og de ​​meget unge: Brug din kampkunstfærdigheder til gavn for menneskeheden.

Videregiv traditionen: Bevar den kinesiske kunst og dens regler for god opførsel.