Kurser

Special Kurser

Kurser

No More:

Kurset er til dig som frygter for eller har været udsat for vold eller overgreb. Vi arbejder målrettet på at løsne angsten og frygten for fysiske konfrontationer, så du fremadrettet har en større kropslig ro til at kunne møde fysisk og psykologisk truende situationer.

Over 4 søndage mødes vi på et intensivt lille hold, hvor 2 meget erfarne underviserne skaber trygge rammer for at arbejde med tidligere voldsomme oplevelser eller angsten for, at det vil ske fremadrettet. Ved at kombinere krisepsykologi og selvforsvarsteknik giver dette basis kursus dig en dybere følelse af tryghed, hvad enten du færdes i nattelivet eller er alene på vej hjem.

Underviserne er Martin med 35 års erfaring indenfor kampsport, og Flemming der er krisepsykolog ved Forsvaret.

Kursus datoer er 25/11, 2/12, 9/12 og 16/12 i tidsrummet fra kl. 9-14. Der vil være lette sandwich til frokost. Vi skiftes imellem at være fysisk aktive og stillesiddende, hvorfor det vil være godt at tage en trøje og evt. et tæppe med.

Da det er første gang kurset afvikles, er der en unik pris på 6.000,- kr. (normalpris 8.000,- kr.) mod, at vi kan bruge dine udtalelser om kurset i reklameøjemed.

Flemming

Autoriseret psykolog, specialist i psykoterapi med en mastergrad i sexologi. Jeg har arbejdet 7 år som krisepsykolog i Forsvaret med tjenestegørende soldater ift præstationspsykologiske udfordringer, og jeg afhjulpet svære traumatiske hændelser, så de ikke hæmmer livsudfoldelsen. Jeg har samarbejdet med specialkorps, og undervist på officerskolen ift stress- og krisehåndtering.

Sifu Ragnar

I sin kampkunstkarriere har Sifu Ragnar bl.a stået for børne- og ungdomshold under sin instruktøruddannelse. Han har stået for opstart af Brazilian Jiu-jitsu børnehold hvor han havde 5 instruktører under sig på Akademiet i København, som er den første reele Wing Tsun skole i danmark. Sifu Ragnar stod for udarbejdelse af et børnepensum og har gode erfaringer med at lære børn selvforsvar og kampkunst.